Den økonomiske baggrund for at drive friskole er baseret på to typer af indtægt: Tilskud fra staten og forældrebetaling.
Som friskole tildeles vi hvert år, afhængigt af finanslovens udfald, omkring 70-76% af, hvad en folkeskoleelev kostede for tre år siden, den såkaldte koblingsprocent. Herudover er der forældrebetalingen.
Forældrebetaling samt forældrearbejde, er altså det der gør, at vi rent økonomisk har (mindst) ligeså gode vilkår at drive skole på, som folkeskolen.
Udover skolepenge, opkræver vi lejrbetaling for hver lejr. Denne opkræves hvert år med september-opkrævningen af skolepenge, og kan variere afhængigt af klassetrin (i de senere år har det været mellem 400-1000 kroner). Hver elev oplever i løbet af enten 8. eller 9. skoleår at være på udlandsrejse, og hertil vil lejrbetalingen være højere.
Særlig information om førskoletilbuddet
Vi kan ikke tilbyde søskende-rabat i spiretiden. Prisen for at have et barn i spiretiden er altså det samme som det koster at have et barn på skolen.
Kort tid før skolestart betales et indmeldelsesgebyr på 1.000 kr. (Det er et engangsbeløb og tilbagebetales ikke senere)
Skolepenge pr. 1. august 2024
1 barn - kr. 2322,-
2 børn - kr. 3742,-
3 børn - kr. 4816,-
4 børn - kr. 5816,-
Øvrige udgifter
Indmeldelsesgebyr - kr. 1000,- (engangsbeløb, refunderes ikke)
Lejrbetaling - kr. 400-1000,- (afhængigt af klassetrin)