Det forpligtende fællesskab

"Uanset hvor i skoleforløbet barnet befinder sig, skal det opleve at være en del af et forpligtende fællesskab, hvor tillid, tolerance, medbestemmelse og demokrati er nøgleord, og hvor ansvarlighed og respekt for egne og fælles trufne beslutninger håndhæves"

Fra Rockdag på Gudenådalens Friskole

Det forpligtende fællesskab med eleverne

På vores skole arbejder vi bevidst med at skabe et forpligtende fællesskab, hvor eleverne oplever, at deres indsats betyder noget – både for dem selv og for skolen som helhed. 

Klik på overskrifterne nedenfor for at se, hvordan vi i hverdagen styrker fællesskabet – med alt fra kreative fag og praktiske opgaver til plads til nærvær og fordybelse.

Vi har ansvarsopgaver på skolen

Ansvarsopgaver og spisning anses som en lige så vigtig og dannende del af hverdagen som den faglige undervisning.

De praktiske og kreative fag er lige så vigtige som de boglige, hvilket kommer til udtryk i en skemaflade hvor der er prioriteret meget plads til p-fag, linjefag mv.

I Lillegruppen kender ingen af børnene til ”lektier”. Hver mandag får de til gengæld hjælp fra læreren til at udfylde deres målsedler, dvs. at børnene sætter egne ”mål” for hvor mange sider, de vil læse/lave i hver enkelt bog.

Hver dag har vores dygtige kok og køkken-pædagog, sammen med 6 elever, ansvaret for at der forberedes, tilberedes og serveres varm og nærende frokost.

I køkkenet lærer børn ikke kun om madens ophav, fremstilling af mad, – de lærer også om samarbejde og konsekvens.

Der står altså 149 sultne venner og venter, hvis ikke man får maden klar til tiden, og har man været sløset i opvasken, lærer man at det arbejde man laver, faktisk betyder noget for fællesskabet.

I løbet af et skoleår har alle elever være én uge i køkkenet.

Præsentationer, fremlæggelser, historiefortælling og optræden er en naturlig del af hverdagen. Dét at stille sig op foran sine skolekammerater, og opleve at de kigger og lytter interesseret skaber en tillid og et selvværd, der er et uvurderligt fundament i livet og i skolen. 

Med de mange præsentationer, fremlæggelser, historiefortællinger og optrædener, – så er det enormt vigtigt at lære, at være et godt publikum. Det øves dagligt til morgensamling og i grupperne, såvel som til skolens mange arrangementer. Når der er udflugt til fx et museum, så bemærkes dét af udefrakommende, at flokken er øvede i at lytte.

Vores undervisningsmetoder og traditioner er funderet i troen om, at alle er værdifulde i sig selv.

Det bærer indretningen også præg af: Friskolen i Hinnerup har ikke klasselokaler, som man kender det fra mange folkeskoler, men i stedet har hver familiegruppe sit eget rum, som er opkaldt efter familiegruppelæreren (svarende til en klasselærer).

Fx er Sørens rum præget af den person Søren er, og den gruppe der er Sørens familiegruppe.  Det er vigtigt for børnene at spejle sig i, at deres lærere også er forskellige individer.

Det forpligtende fællesskab med forældrene

På Friskolen i Hinnerup tror vi på, at samarbejde med forældrene er en hjørnesten i børnenes trivsel og læring. Når skole og hjem arbejder tæt sammen, styrker vi det fællesskab, der omgiver børnene.

Forældres engagement og deltagelse i skolens liv gør en forskel – både i det daglige og i det større fællesskab, vi bygger sammen.

Samarbejde

For at barnet oplever størst mulig sammenhæng i det liv barnet lever, er skole og hjem gensidigt forpligtede til et tæt og ligeværdigt samarbejde.

I det hele taget er det meget vigtigt for Friskolen i Hinnerup at sikre et stærkt ”vi” blandt forældre, elever og ledelse og ansatte på skolen. Dvs. man siger som forældre ikke ”hvorfor gør ”I” sådan?”, – man siger ”hvorfor gør ”vi” sådan…”

Alle forældre laver 30 timers forældrearbejde om året. Der er mange ting man som forælder kan bidrage med, herunder: bage boller, hjælpe i børnepasningen, julemarked, bestyrelsesarbejde og meget andet. Skolen har ikke ansat en pedel, fordi vores ”vedligeholdelsesgruppe” årligt laver så meget forældrearbejde, at det svarer til en fuldtidsansat pedel. Sådan kan man også vise sit barn, at man bakker aktivt om dets skolegang.

Du kan læse mere om forældrearbejdet på Friskolen i Hinnerup HER

Som en del af forældrearbejdet arrangerer forældregruppen fællesspisning, arrangementer og fester. Det er fx forældregrupper, der i samarbejde med lærerne er ansvarlige for at arrangere og afholde forældremøder (som kaldes familiegruppemøder).